HOUSEWARMING

IMG_5418-horz IMG_5423-horz IMG_5433-horz IMG_5440-horzBilleder fra min housewarming sidste lørdag

Jeg flyttede som sagt i lejlighed i Køge midtby den 1. februar og det har bogstavelig talt været et cirkus lige siden. Jeg har altid været vant til aldrig at have besøg, da jeg indtil for 2 uger siden boede (langt) ude på landet, men nu har de nærmest årlige besøg fra venner og veninder vendt sig 180 grader til ugentlige, hvis ikke daglige. Folk suser ind og ud af min dør og selvom jeg burde brokke mig over deres alt for jævnlige besøg, nyder jeg det faktisk. Det er jo ikke hvem som helst der pludselig står i døren, men derimod mennesker jeg virkelig holder af og det er simpelthen så rart. Jeg nyder virkelig deres selskab og frygten for at føle mig ensom er nærmest ikke eksisterende. Selvfølgelig kan jeg stadig være alene, det er der ingen tvivl om og til tider føler jeg heller ikke, at der er noget bedre end tid til mig selv. Det handler vel bare om balance og den må man sige, jeg har fundet.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FLOWERS