NY BLOG

1463634_10202783486891173_2063335877_nEfter en lang pause fra bloggen, har jeg søgt nye græsgange og har lavet en ny på www.frederikkemaria.com – I må meget gerne følge med derfra fremover og selvfølgelig stadig følge med på @frederikkemaria på Instagram og Frederikke Maria på Facebook 🙂

 

MY HOME

IMG_5894-horz IMG_5899-horz IMG_5900-horz IMG_5903-horzEt forsinket sneakpeak af min lille lejlighed

Her er det så, mit hjem. Som det nok kan ses på billederne, har jeg valgt at lade mig inspirerer af farverne hvid, sølv og turkis. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg synes at den turkise farve virkelig liver lidt op i de ellers så sarte farver, hvilket gør stilen lidt mindre kedelig og istedet halvspændende. Synes simpelthen at en “farveløs” lejlighed er gabende kedelig og nærmest upersonlig, men det er jo også bare mig. Der mangler selvfølgelig en masse endnu, for ikke at glemme billeder på væggen, hænge mine nye lamper, fladskærm og knagerække op og vigtigst af alt få malet væggene! Alt dette sker nok allerede på lørdag, så det ser jeg virkelig frem til lige i øjeblikket. Til gengæld er der heller ikke noget federe end at få lov til, at indrette sit eget sted. Der er ingen der skal blande sig og jeg kan fuldt ud gøre det “my way”. Billeder af køkken, gang, badeværelse osv. må blive en anden gang. Håber I kan lide det.

HOUSEWARMING

IMG_5418-horz IMG_5423-horz IMG_5433-horz IMG_5440-horzBilleder fra min housewarming sidste lørdag

Jeg flyttede som sagt i lejlighed i Køge midtby den 1. februar og det har bogstavelig talt været et cirkus lige siden. Jeg har altid været vant til aldrig at have besøg, da jeg indtil for 2 uger siden boede (langt) ude på landet, men nu har de nærmest årlige besøg fra venner og veninder vendt sig 180 grader til ugentlige, hvis ikke daglige. Folk suser ind og ud af min dør og selvom jeg burde brokke mig over deres alt for jævnlige besøg, nyder jeg det faktisk. Det er jo ikke hvem som helst der pludselig står i døren, men derimod mennesker jeg virkelig holder af og det er simpelthen så rart. Jeg nyder virkelig deres selskab og frygten for at føle mig ensom er nærmest ikke eksisterende. Selvfølgelig kan jeg stadig være alene, det er der ingen tvivl om og til tider føler jeg heller ikke, at der er noget bedre end tid til mig selv. Det handler vel bare om balance og den må man sige, jeg har fundet.

MY UNIVERSE WILL NEVER BE THE SAME

IMG_5603-horz IMG_5605-horz2013 har allerede budt på mange gode og nye ting. Ny lejlighed, nyt job, nyt hår, nyt tøj, nye ting, nye veninder og nærmest et helt nyt liv! Der er faktisk kun få ting, der er de samme som f.eks. sidste år, når jeg tænker over det? Men med alle de gode og nye ting i mit liv, følger også en masse dårlige.. Jeg har mistet nogle ting og nogle mennesker i mit liv, som jeg helst ville ha været foruden, men man kan vel ikke vinde hver gang. På den anden side havde jeg heller ikke f.eks. mødt og fået nogle fantastiske nye veninder, hvis det ikke var sket. Nogle gange må man bare træffe nogle valg og det må man sige jeg har gjort på det seneste. Der vil altid være nogle konsekvenser af de handlinger man tager, men man lærer på den anden side altid en ny lektie af dem, hvilket er en gave i mine øjne. Jeg har ærlig talt altid lært tingene på den hårde måde og noget siger mig at det vil fortsætte. Sådan er det vel.

565 BEIGE

IMG_5593-horzSom nogle allerede ved, er jeg lige flyttet i lejlighed og i en af de mange indflyttergaver jeg fik til min housewarming sidste lørdag, fik jeg blandt andet en Chanel neglelak af min veninde. Den er mildest talt død-lækker og jeg elsker bare farven! Har længe kigget på en neglelak i samme farve, så det er jo bare ekstra bonus at jeg får den i Chanel.

Lige pt er jeg stadig i gang med at indrette min lejlighed, selvom den stort set er færdig. Skal bare lige i IKEA her snart og ha købt de sidste ting og når det er gjort, skal der nok komme nogle billeder, det er klart.

NEW YEARS EVE

Godt nytår til alle derude og håber I havde en fantastisk nytårsaften, det havde jeg ihvertfald! Det var en aften fyldt med lidt af det hele, kærlighed, god mad, drama, fuldskab, nye venskaber og jeg kunne blive ved. Det nye år byder på mange spændende ting og jeg har allerede en masse projekter som jeg skal igang med. Først og fremmest skal jeg finde mig et job igen, så jeg hurtigst muligt kan flytte hjemmefra igen. Jeg skal (hold nu fast) lade mit hår blive langt igen og stoppe med hele tiden at klippe det kort! Jeg skal begynde på et lettere hemmeligt projekt, som jeg nok skal vende tilbage til en dag og sidst men ikke mindst, skal jeg ha købt mig en Macbook! Har tilgengæld næsten heller ikke fået andet i jule- og fødselsdagsgave end penge til min lille computeropsparing, så det sker heldigvis snart! Jeg ved ikke om man kan kalde alt det her nytårsfortsætter, men det er ihvertfald alt sammen noget, som skal ske i det nye år og jeg glæder mig umådelig meget til at komme igang! Men først.. Et How I Met Your Mother maraton

CHRISTMAS EVE

Jeg har det egentlig lidt mærkeligt med juleaften.. Tit og ofte synes jeg det er deprimerende, kedeligt og til tider unødvendigt. Det er fuldkommen skørt at have en holdning som denne her, men hvis man kender mig og ikke mindst min “mørke” fortid, er det måske forståeligt at jeg har svært ved at nyde en aften som denne. Nogle gange overvejer jeg endda bare at blive væk og være for mig selv, men det ved jeg jo godt aldrig kommer til at ske. Hvad der er endnu mere skørt, er alle de “se-hvad-jeg-har-fået-i-gave” og “glædelig-jul-statusser” man kan finde inde på facebook lige nu. Jo flere likes jo bedre. Men hvad ved jeg, jeg er jo selv en likehunter, bare ikke idag. Desværre. Alligevel håber jeg at I havde en god juleaften, for min var ihvertfald bedre end forventet og endda med en mandelgave som bonus. Tilgengæld er jeg ked at mit depri juleindlæg, men hey – Det skal jo heller ikke ligne alle andres og hvis der er nogen der har det ligesom mig, er det jo bare kanon. Forstå mig ret